Spar på strømmen – Her får du de 11 bedste sparetips i en tid, hvor energipriserne stiger
Energipriserne stiger markant lige nu, og det har fået danskerne til at stille sig selv spørgsmålet om, hvordan de kan spare på strømmen i hjemmet og spare energi i hverdagen.
Der er mange gode tips til, hvordan du sparer penge på el. For at gøre det nemt, har vi samlet en masse sparetips på el her i artiklen, så du kan bruge dine penge på andre og sjovere ting end dyre el-regninger.
Her får du de 11 bedste tips til, hvordan du kan spare strøm i hverdagen.
1. Spar på strømmen ved at vælge energieffektive hvidevarer og apparater, når du køber nyt
Hvis du ønsker at spare på strømmen i hverdagen, kan det være en fordel at undersøge energieffektiviteten, når du skal investere i nye hårde hvidevarer. Ved at vælge de rigtige hvidevarer kan du spare på energien og på den måde spare penge på el.
Mange kan være tilbøjelige til at vælge de billige hvidevarer for at spare nu og her, men på den lange bane kan det være billigere at vælge de energieffektive hårde hvidevarer – også selvom de muligvis koster mere.
Energibesparende hvidevarer er for eksempel vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tørretumblere, der har udskudt startfunktion, så du kan indstille maskinen til at starte med at vaske, når energipriserne er lavest. Denne funktion er du ikke garanteret, når du køber billige hårde hvidevarer.
2. Udskift dine gamle hårde hvidevarer for at spare energi
Hvis du har hvidevarer, der er af ældre dato, vil det i de fleste tilfælde kunne svare sig at investere i nyt. Udskift dine gamle hvidevarer som vaskemaskinen, tørretumbleren, opvaskemaskinen, køleskabet, fryseren, komfuret og ovnen og spar på strømmen.
Et G-mærket køleskab vil koste dig markant mere om året i forbrug sammenlignet med en model med energimærket A, og da et køleskab typisk har en levetid på 10-15 år, kan mange familier spare på strømmen i hjemmet ved at investere i et nyt og mere energieffektivt køleskab. Det samme gælder alle andre hårde hvidevarer, du har stående i derhjemme.
Hos L’EASY kan du finde billige hvidevarer online, der er energieffektive. Du kan finde et bredt sortiment af billige hvidevarer her, og derudover kan du prøve vores låneberegner herunder og ansøge om et lån.
Du kan prøve vores låneberegner og ansøge om et lån her.
Eks.: 24.000 kr. over 82 mdr. Variabel debitorrente: 16,90%-19,56%. ÅOP: 20,18%-22,94%. Mdl. ydelse: 518-551 kr. Samlet tilbagebetaling: 42.442-45.220 kr. Samlede kreditomk.: 18.442-21.220 kr. Etableringsomkostninger samt betalingsgebyrer er medtaget i alle beregninger. Baseret på betaling via HomeBanking. Fortrydelsesret 14 dage.
3. Hvordan sparer man på el i bryggerset? Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt op
Fyld op for at spare strøm og spare energi. Det hjælper ikke meget på dit energiforbrug at købe nye og energieffektive hvidevarer, hvis du fortsat tænder for maskinerne, når de er halvfyldte.
Faktisk viser det sig, at 20 procent af danskernes strømforbrug bliver brugt på vaskemaskinen. Hvis du virkelig vil spare på strømmen, skal du være opmærksom på ikke at vaske en halv fyldt vaskemaskine, da mange maskiner kan vaske helt op til 8 kg tøj ad gange.
Derudover bør du bruge eco-programmer, der hjælper dig med at spare energi i form af el, varme og vand. Det hjælper ikke kun i forhold til de høje energipriser, men også klimaet.
4. Spar på energien i køkkenet – afrim fryseren, tø fødevarer op inden tilberedning, læg låg på gryderne og udnyt varmen fra ovnen
Spar på strømmen i hjemmet med en række husråd. Du kan for eksempel spare strøm ved at afrimme fryseren eller tø madvare op på køkkenbordet eller i køleskabet, inden du tilbereder det. På den måde undgår du at bruge unødvendig energi på længere tilberedningstid i ovnen eller komfuret.
Derudover kan du spare på energien ved at lægge låg på gryderne, når du tilbereder mad på komfuret. Varmen forbliver i gryderne, og tilberedningen vil gå hurtigere.
Hvis du ved, at du skal lave noget i ovnen, kan du både udnytte forvarmen, men også tilberede flere ting på én gang, nu hvor ovnen alligevel er i brug. Spar penge på el i køkkenet ved at tænke forud.
5. Sluk i stedet for standby – Sluk for apparater og elektronik, når de ikke er i brug
Det kommer bag på mange, at vi i gennemsnit bruger mellem 10 og 15 procent af vores elforbrug på standbyfunktionen. Spar på strømmen ved at slukke for de apparater og det elektronik, du ikke har aktivt i brug.
Det er altså ikke nok at lade elektronikken stå på standby, hvis du ønsker at spare på strømmen i hjemmet og på den måde spare penge på el. Sluk helt eller hiv stikket ud, så du er sikker på, at der ikke bruges udnødvendig strøm.
6. Spar strøm ved at udnytte det naturlige dagslys og sluk for pærerne
Belysningen i din bolig udgør i gennemsnit en femtedel af det samlede elforbrug. Det kan være svært i vinterhalvåret, men når det er muligt i løbet af dagen eller året, bør du slukke for alle lamper og pærer i hjemmet og udnytte dagslyset.
Sørg derudover for at vælge sparepærer, der er energimærket A eller bedre, så du kan spare strøm, når lamperne er tændt. Det kan også være en fordel at tænke over hvor i boligen, du placerer dine lyskilder.
Flyt lampen ind midt i rummet og op under loftet, så lyset fordeler sig jævnt, og undgå at have større møbler placeret foran lyskilden, som vil komme til at skærme for lyset. Det kan resultere i, at du vil have flere lyskilder tændt, hvilket ikke hjælper, hvis du vil spare energi.
7. Sluk for dine streamingtjenester, hvis du laver noget andet end at se serie/film
Videostreaming sluger gennemsnitligt 60 procent af danskernes internets strømforbrug, så hvis du ønsker at spare på strømmen, bør du være opmærksom på hvor mange skærme, du har tændt i løbet af dagen, og om du kan springe serien over til fordel for en bog eller gåtur.
De fleste kender til at have en film eller serie kørende i baggrunden, selvom de sidder på deres telefon, og det kan være en vane, du skal skille os af med, hvis du vil spare på energien.
8. Tænk over, hvordan du opvarmer hjemmet, hvis du vil spare på energien
Når vi nærmer os vinterhalvåret, kan det være oplagt at kigge på, hvordan du opvarmer hjemmet, hvis du ønsker at spare energi. Hold gerne en stuetemperatur på 21 grader. Hver ekstra grad koster 5 procent ekstra på varmeregningen.
Brug derudover alle radiatorer i rummet i stedet for at lade en enkelt stå på høj varme. Hvis der er rum i hjemmet, du ikke bruger særlig ofte, bør du holde temperaturen på 15 grader for at spare på energien.
Derudover bør du lufte ud flere gange dagligt i 5 minutter i stedet for at lade et vindue stå på klem i flere timer, da det blot resulterer i, at du nedkøler hjemmet og ikke får luftet ordentligt ud.
9. Spar på energien ved at være opmærksom på, hvordan du forbruger vand i hverdagen
Energipriserne får os til at tænke på alle de måder, vi kan spare penge på el, men der er også en del at spare, hvis du er opmærksom på, hvordan dit forbrug af vand er i løbet af dagen.
Du bør selvfølgelig slukke for vandhanen, når du børster tænder, og også slukke for bruseren, når du sæber dig ind i badet. Sørg derudover for at montere en spareindsats i bruseren og tag brusebad i stedet for karbad.
Vælg vandbesparende hårde hvidevarer og sørg for, at du får repareret toilettet, når det løber, da et løbende toilet kan koste dig helt op til 4000 kroner om året alt efter vandpriserne, hvor du bor.
10. Spar på energien, når du er på ferie
Det er en oplagt mulighed at spare på energien, når du er væk hjemmefra i længere perioder, som når du er på ferie. Sørg for at slukke helt for radiotorerne og gulvvarmen i hjemmet.
Hvis køleskabet står tomt, er der ingen grund til at bruge energi på, at det skal stå nedkølet. Sluk derfor både for køleskabet og fryseren, hvis det står tomt i en længere periode. Træk også stikket ud af al elektronik, så du ikke risikerer, at der bliver brugt strøm, fordi det står på standby.
Hvis du gerne vil læse mere om, hvordan du kan holde ferie og spare, kan du læse artiklen her: Billig ferie med børn – De bedste børnevenlige ferieidéer i 2022
11. Energipriser – Hold øje og brug strøm i tidsrum, hvor du kan spare penge på el
Hvorfor stiger energipriserne i løbet af dagen eller ugen, og hvordan kan du holde dig bedst muligt opdateret, så du kan spare energi? Der findes efterhånden flere muligheder, når det kommer til at tjekke energipriser 2022.
De fleste elselskaber gør det muligt for dig at få et simpelt overblik over, hvordan dit elforbrug ser ud. Ud over at tjekke dit eget elselskabs hjemmeside, bør du også kigge på hjemmesider som sparenergi.dk, grønstrøm.nu og elpris.dk, der præsenterer dig for en række råd til, hvordan du kan spare strøm og spare energi.